Nature’s skittles

Midt i al pakningen har jeg i dag både fået tid til en omgang god træning og spist en masse eksotisk frugt.  Jeg ELSKER simpelthen frugt, så da jeg så drage- og kakifrugter i supermarkedet var der ingen vej udenom ;) Kiwano frugten lød meget eksotisk og spændende, så den måtte jeg også lige prøve. Men det tror jeg nu ikke jeg gør igen. Den var meget speciel i både konsistens og smag..
Jeg tog en masse billeder af frugterne, fordi de var så fine at jeg ikke kunne lade være…


Dragefrugten:

 

Kiwano:

Follow on Bloglovin

Kuren mod tømmermænd :)

Nytåret er lige om hjørnet, så tænkte dette emne var på sin plads INDEN nytåret og ikke dagen derpå :) Det kræver jo lidt forberedelse (såsom indkøb), der ikke kan gøres dagen derpå ;)

Jeg har listet fem strategier op for hvordan du lettest får det bedre og hvorfor det burde virke:

Spis noget saltet:

Din krop er dehydreret efter al den alkohol og du har derfor brug for at få fyldt noget væske på kroppen. Salt binder væsken og er derfor et ideelt middel mod tømmermændene. Sørg derfor for at putte lidt ekstra salt i maden eller spise nogle saltede mandler eller noget i den stil. Men hop nu over junkfooden – for ja der er masser af salt i, men jeg forklarer senere hvorfor det ikke er et ideelt valg.

Det er i øvrigt oftest dehydreringen, som giver en dunkende hovedpine ;)

Spis nogle elektrolytter

Denne underoverskrift giver nok ikke så meget mening for de fleste. Men meget kort, så er elektrolytter salte, som er meget vigtige for vores kroppe. Elektrolytniveauet ændres oftest i forbindelse med væskeniveauet i kroppen. Det betyder, at hvis man er dehydreret så er det ikke kun væske man er i underskud af, men også elektrolytter. Mangel på elektrolytter er en af årsagerne til tømmermænd. Kroppens primære elektrolytter er: natrium, kalium, calcium, magnesium, klorid, fosfat og karbonat.
Mit bedste råd er derfor at spise banan :) De indeholder nemlig mange af de vigtige elektrolytter. De indeholder især meget kalium, og hvis man er i underskud af kalium, kan det føre til kramper, træthed, kvalme, svimmelhed og hjertebanken.
Kokosvand kan også anbefales, da det også indeholder meget kalium og hjælper samtidig på væskebalancen i kroppen.

Drik denne ”trylle-trio”


Te med honning og ingefær. Tre ingredienser, som hurtigt vil få dig på benene igen :)
Ingefæren er rigtig godt til at fjerne kvalme og det naturlige sukkerindhold i honning hjælper med at nedbryde alkoholen hurtigere. Denne trio er fyldt med antioxidanter som dit dunkende hoved vil sætte pris på.


Spis æg


Æg indeholder aminosyrerne taurin og cystein, som sammen vil hjælpe dig til at få det bedre.
Taurin har i undersøgelser vist at kunne vende den leverskade der sker efter en nat med lidt for meget alkohol indenbords og hjælper desuden kroppen med at skylles giftstofferne hurtigere ud.
Cystein går ind og modvirker effekterne af ethanal også kaldet acetaldehyd, som er et biprodukt, der dannes under nedbrydningen af alkohol. De fleste har hørt om antabus, som gives til folk med et alkoholmisbrug. Antabus indeholder stoffet disulfiram, som forhindrer nedbrydningen af alkohol. Indtages dette stof sammen med alkohol får man en forhøjet koncentration af ethanal i blodet. Denne forhøjede koncentration giver det voldsomme ubehag, som så effektivt afskrækker folk i at drikke når de tager antabus.
Long story short, så spis æg for de hjælper på dine tømmermænd! ;)



Afbryd din nattesøvn

I sommers så jeg et indslag på Go’ morgen Danmark (fandt klippet lige her), hvor Christian Bitz og Mark Abildhauge var inde og snakke om tømmermænd. Det råd jeg har husket lige siden er at sætte en alarm til at vække mig om natten. Normalt ligger man og vender og drejer sig i løbet af natten, men når man har drukket meget alkohol ligger man oftest i den samme stilling. På den måde bliver musklerne i nakken spændt og kan give rigtig ondt i hovedet, kvalme og synsforstyrrelser.
Jeg sætter derfor en alarm for at jeg i løbet af natten får rykket mig den smule, det kræver for at slukke alarmen igen. På den måde sikrer jeg at jeg ikke ligger i samme stilling hele natten :)

Og her er så to strategier, som jeg ikke vil anbefale:

”Reparationsbajer”

Det virker faktisk, men desværre ikke i særlig lang tid. Og når virkningen så er stoppet får du det bare endnu værre bagefter. Når kroppen nedbryder alkohol opbygges forskellige stoffer i din krop, som gør dig syg. Når du så drikker noget alkohol igen, så prioriterer kroppen at nedbryde den nye alkohol og du får det derfor bedre i en kort periode, men lige så snart den ekstra mængde alkohol bliver behandlet er du tilbage til der hvor du startede, men nu med endnu flere giftstoffer. Så det er altså ikke nogen god idé ;)

Junkfood

Der er nok mange, som hårdnakket vil påstå, at det rent faktisk hjælper at gå ned på den lokale burgerbar og få en masse salt og fedt dernede. Og det hjælper nok også en del, fordi saltindholdet lige netop er så højt, men og der er et stort men her ;) Fedtet, der er i junkfood er dit fordøjelsessystem altså ikke ret glad for – tværtimod! Alkohol er rigtig hårdt for fordøjelsessystemet og det samme er meget fedt også. Gå derfor efter de råd jeg har skrevet ovenover og så skal du nok få det bedre hurtigt :)

Og så må I alle have et rigtigt godt nytår! Nytårsaften kl 24.00 er jeg ved at boarde i Kina til flyet mod New Zealand, så jeg får desværre ikke brug for mine egne gode råd i denne
omgang ;)

(Kilder: shape.com, sundhedslex.dk, doctorsnatural.dk og kilderne på billederne findes ved at trykke på det enkelte billede)
Follow on Bloglovin

Hvordan mad påvirker kroppen

Jeg faldt over dette billede på tumblr. Jeg er jo lidt nørdet, så elsker den pædagogiske måde de forklarer det på. Budskabet er dog meget firkantet udformet, men sandt.

Jeg har lige listet deres vigtige pointer op her:

– Proteiner omdannes til aminosyrer, som er essentielle i muskelopbygning.

– Kulhydrater omdannes til sukker i kroppen, som sætter sig som fedt, hvis den (overskydende)energi ikke bliver forbrugt.

– Grove grøntsager og frugt omdannes til energi og fibre.

– Fedtstoffer fra fede fisk, nødder og frø giver kroppen det sunde kolesterol.

– Junkfood omdannes til fedtsyrer, der sættes sig på kroppen som fedt hvis der vel og mærket er tale om energioverskud i kosten.

(for at komme til original-kilden, tryk på billedet)
Follow on Bloglovin

Mandagsinspiration

Jeg er så småt på vej ud af døren for at komme til fitness. Som jeg nævnte i går, så glæder jeg mig helt vildt! Det er en speciel jule-time, der varer 85 minutter og som er med mine to yndlingsinstruktører – juhuuuu..
Jeg ved ikke om I også har mod på lidt træning inden juleaften, men i hvertfald så kommer her lidt motiverende billeder :)

 

 

 

 

(Kilder: klik på det enkelte billede)

 

 

Follow on Bloglovin

Et hej og glædelig jul

Jeg tænkte et “glædeligt jul” vil være på sin plads :) Jeg har været lidt stille herinde, men det skyldes at jeg netop er flyttet og jeg bl.a. i den sidste uge brugte over 16 timer på at køre i tog (bliver desværre køreyg hvis jeg sidder med computer). Men nok om det. Jeg håber I allesammen får en rigtig dejlig jul og så er jeg lidt spændt på om I er lige så tossede som jeg er? Jeg tager nemlig til træning kl. 09.05 i morgentidlig, hvor der er et rigtig fedt step-event. Jeg glæder mig helt vildt! :)


Follow on Bloglovin
Older posts