Sixpack: dag 8
Jeg har i dette indlæg tænkt mig at gøre lidt status for den første uge på iFORMS sixpack-program.
Jeg har valgt at kalde de første 8 dage for en uge, da jeg i går havde travlt med at flytte og derfor ikke fik taget billeder osv. Desuden fik jeg ikke vejet mig den første dag.
Jeg synes det har været sjovt at skulle prøve at følge et decideret madprogram. Det har jeg ikke prøvet før, så det har været lidt af en udfordring til tider. For hvad gør man når der hjemme hos svigerforældrene bliver serveret lækker mad , som ikke helt står på planen? – Så bliver man nødt til at improvisere lidt og gøre det så godt man kan og evt. dyrke lidt ekstra motion inden eller efter. Det er ihvertfald det jeg gjorde. Jeg tog faktisk til et 3 timers bikefit-event inden jeg skulle på besøg, for så kunne jeg tillade mig med god samvittighed at sige ja tak til en napoleons hat og det lækre aftensmad.
Jeg har besluttet at vise jer min vægt i disse seks uger. Vægten siger ikke alt – langt fra! Men den har altid været en fin indikator for mig og jeg ved nogenlunde hvad den skal stå på for at min krop er pænest :) Jeg håber på at komme ned på ca. 63 kg, da jeg ved den vægt ikke har “love-handles” og mine muskler ses uden at være for markante eller at jeg ser “stor” ud.
Så here goes:
Vægten gik rigtig fint nedad og er VIRKELIG en sladderhank! Jeg spiste 100% efter planen (undtagen om søndagen, hvor jeg var på besøg) indtil d. 30/1. Herefter er jeg desværre begyndt at tage lidt løsere på det og i går gik det altså lidt skævt :( Men jeg er stadig motiveret og begynder igen at følge programmet 100%.
Her er så billedet af min mave efter den første uge:
Hvis I har lyst til at se mere, så synes jeg I skal kigge forbi min instagram-profil, hvor jeg hedder fitspirationbloggersdelight
Jeg synes virkelig at forløbet er spændende!
Er hele programmet samlet i ét blad? Og hvilket nr.? (her tænker jeg nok mest; udløber det nummer nu her snart?)
Knus.