Step it up!

Min yndlings cardio-træning er uden tvivl stepfit, hvilket det faktisk har været de sidste to år. Jeg synes det er en fantastisk måde at få sved på panden samtidig med at der findes forskellige hold, så det både er muligt at  blive udfordret eller bare give den max gas og få pulsen helt op.

Til de mange steptimer jeg efterhånden har været til, kan jeg ikke lade være med at ærgre mig lidt på de andres vegne. Der er nemlig rigtig mange dygtige steppere, som har deres bænk på laveste niveau. Hvis I er i tvivl om hvad jeg mener, så kig lige på nedenstående billede af tre stepbænke i de tre mulige niveauer:

Den øverste bænk på billedet er udgangspositionen, som er det laveste niveau. Den midterste bænk er sjovt nok det mellemste niveau og den sidste bænk er det højeste (som IKKE anbefales at steppe på!). Højderne kan let justeres ved at vende stepbænken på hovedet og tage “fødderne” af og sætte dem op eller ned :)

Hvis du selv er en af dem, som stepper på laveste niveau, så synes jeg en dag du skal prøve at udfordre dig selv og sætte den et niveau op! Man kan tydeligt mærke en forskel på pulsen, musklerne og energiforbruget. Det giver virkelig godt på forbrændingen med den ekstra højde. Men sørg lige for at vælge en dag, hvor du ikke er aaaalt for træt, for eller kan det let gå galt….

Follow on Bloglovin

Sund (raw)chokolademousse med avocado

Hvad laver avocado i en chokolademousse – det var det første jeg tænkte da jeg for lang tid siden hørte om denne opskrift. Jeg har så længe gået med tanken om at det MÅTTE jeg bare prøve! Og når man så ovenikøbet får de nedenstående 10 1/2 avocadoer til en flad 10’er – så er det da bare at gå i gang :)

Selve opskriften er utrolig simpel og består kun af tre ingredienser – jeg tilføjede så lige en ekstra, men det er helt valgfrit! :)

Den originale opskrift lyder på:
1/4 cup dadler
1 avocado
2 spsk kakaopulver

Ovenstående ingredienser blendes til moussen er helt glat :)
Jeg lavede det lidt på slump og lavede en dobbeltportion. Derudover tilføjede jeg noget kokos, men det er helt valgfrit :)

Og her er den lækre mousse så:

Er det noget I har tænkt jer at kaste jer ud i? :) Tro mig – I vil ikke fortryde det ;)

Follow on Bloglovin

Motivation: New in

Med henblik på gårdsdagens indlæg, kommer der lige lidt et halv dårligt iphone-billede af et eksempel på noget der motiverer mig. Jeg var nemlig forbi H&M i dag og købte en ny sports-bh og en top :)   

 

Farven på sports-bh’en er lidt sjov på billedet, men er egentlig bare en helt almindelig pangfarvet neon pink :)

Det er faktisk først for nylig, at jeg er begyndt at købe sportstøj i highstreet butikkerne. Jeg har altid været stor tilhænger af nike,  new line og andre sportsmærker. Det var egentlig ved Gina Tricots lancering af deres nye sportslinje, at jeg fik øjnene op for at highstreet mærkerne også laver lækkert sportstøj – og til næsten ingen penge!
En kæmpe fordel ved at købe det billige træningstøj er helt klart at man så har råd til at købe mere af det. Ovenstående top gav jeg kun 79 kr for og sports-bh’en kostede 129 kr. For den pris kunne jeg ikke engang have fået en halv nike-top ;) Det er selvfølgelig ikke for alle ,at det er vigtigt at have meget træningstøj, men da jeg træner 5-6 dage om ugen synes jeg det er lettest at have meget :)
En anden fordel er også, at det er en billig motivation :) Det koster ikke hele månedslønnen at lave sig et delmål, hvor præmien er en H&M-top :)

Generelt har de ting , som jeg har købt holdt sig pæne og jeg har ikke kunnet mærke forskel fra det og til de dyre mærker. Jeg har dog lidt ting jeg tjekker inden jeg køber noget:
– Jeg sørger ALTID for at prøve tingene inden jeg køber det for at tjekke pasformen
– Jeg tjekker kvaliteten af materialerne og holder mig langt væk fra bomuld
– Shorts, løbetights og andre stramme træningsbukser tjekker jeg altid om de er gennemsigtige, når jeg bukker mig ned. Har alt for tit stået bag nogle piger til holdtræning, hvor der bare er g-streng for alle pengene til squat og andre øvelser.
– Sports-bh’er skal have en vis form for støtte. Generelt er der ikke nogle af high-street sports-bh’erne der er gode nok til løb og andre high impact sportsformer. Men hvis jeg køber en sports-bh derfra køber jeg den et nummer mindre end normalt, fordi jeg så føler den giver bedre støtte. Ovenstående sports-bh har jeg tiltænkt at bruge til styrketræning, da den er rigtig behagelig at have på og så synes jeg den pifter en sort top lidt op :)

Hvor køber I jeres træningstøj? :)

Follow on Bloglovin

Motivation :)

For at holde fast i sunde vaner i forhold til både kost og motion, så kræver det en hel del motivation. Motivationen er intet mindre end altafgørende for om du kommer i mål. Men desværre kan motivationsniveauet variere en del.
Jeg vil lige kort skrive lidt om hvad der for tiden motiverer mig og hvad der holder motivationen oppe :)

Den største motivation for mig lige nu er at jeg skal være bikini-klar om to måneders tid. TO MÅNEDER – gisp! :)
Jeg skal nemlig til New Zealand og håber selvfølgelig på skønt strandvejr :)


Jeg sørger altid for at sætte små delmål. Overholdes de så får jeg selvfølgelig også en lille treat :)
Den næste treat er et par lækre træningssko!

Instagram er uundværligt for mig. Jeg følger rigtig mange motiverende intagrammere (hvad hedder det egentlig?).
Når jeg sidder og ser alle de motiverende billeder de lægger op, får jeg altid lidt dårlig samvittighed
hvis jeg ikke også selv følger deres gode eksempel ;)

Hvad holder jeres motivation oppe? :)

Follow on Bloglovin

Farverig spisning :)

Jeg er på det sidste begyndt at gå rigtig meget op i sund kost. Jeg har de seneste to år trænet rigtig meget – i de gode uger er jeg nået op på over 15 timer om ugen. Sidste år tabte jeg mig også en del, men jeg tog desværre de fleste kilo på igen. Vægtøgningen var desværre ikke pga. øget muskelmasse, men derimod lidt for usundt mad. Jeg holdte nemlig fast i mine gode træningsrutiner, men må nok erkende at jeg simpelthen ikke tænkte over hvad jeg spiste. Jeg har været vegetar det sidste års tid, så jeg har længe haft fokus på at få proteinrig mad, men grundet en forkærlighed for brød, havregryn, slik og chokolade har jeg altså haft et kalorieoverskud. Nu skal jeg ikke male fanden på væggen, for det er heldigvis kun fem kilo jeg har taget på. Men det er jo stadig meget irriterende og de skal gerne af igen :)
Jeg er gået i gang med at kigge mine spisevaner efter i sømmene. Jeg er nemlig rigtig træt af at jeg ikke får det fulde udbytte af min træning. Jeg er blevet meget inspireret af paleo og rawfood-bølgerne og har lavet taget det bedste derfra og lavet min egen lille kombi med tilføjelser :) Jeg spiser derfor dagligt MASSER af frugt og grønt og supplerer med nødder, æg og mælkeprodukter som hytteost og skyr. Det var lige lidt om mine nye madvaner. Jeg regner med snarest at komme med lækre og sunde opskrifter :)

Jeg har lige samlet lidt lækre mad-billeder :)

 

 

 

 

kilder: tryk på det enkelte billede

 

 

 

Follow on Bloglovin